At overleve isolation

Andreas Rasmussen har skrevet om sine 40 dage som isolationsfængslet. Selv hvis man ikke kan sympatisere med hans venstreradikale idealer, kan man stadig blive klogere af at læse om hans oplevelse.

Det har aldrig været et ønske for mig at dø. Ikke før jeg sad fængslet og heller ikke siden da. Men i de første uger i isolation var selvmord alligevel en tanke der fyldte en del. Ikke fordi jeg ønskede at dø, men fordi jeg ikke kunne overskue tanken om at leve. Det forekom noget nær umuligt at klare mig igennem situationen.

I Danmark bruges isolation under varetægtsfængsling først og fremmest for at forhindre kollusion. (...) Som varetægtsfængslet, isolation eller ej, er man som udgangspunkt ikke dømt. Man er derfor uskyldig og bør behandles derefter.