Cables of Resistance
This past weekend, I went to the Cables of Resistance conference in Berlin. Framed as "resistance against big tech", I assumed it would be a tech conference. But I was wrong. In a very good way!
I was there with one of my partners in crime from data.coop, hoping to spread the word about community self hosting.
Of course we were not the only tech people showing up. But there was a large part of what seemed like academic people with a background in social studies, people involved in labour and union work and – of course, this being Berlin – activists and various movements.
Everything being less techy turned out to be really nice. Most talks I attended gave me new perspectives on problems with tech giants. Touching topics like:
- Problems related to hardware production, from digging out materials in 3rd world countries to supply chains.
- Software developers' responsibility to use their informal power to make the world better for less privileged people.
- Exposing the "border industrial complex", how some companies earn a lot of money by being in the full supply chain from border defense and patrolling to handling of "illegal immigrants".
- The exploitation of platform workers, from fast food delivery people to the click workers who moderate social media content and classify data for "AI" models.
- And even a slightly more uplifting introduction to compost.party – a feminist server running from an old smartphone attached to a small solar panel.
I think my only complain would be that there was a lot of focus on all the things that are wrong, but less focus on what we can do to improve the state of things.
I'm very well aware that the self hosting we do in data.coop only solves our own personal problems with big tech, which are mostly the problems of a privileged elite. But it was quite exciting talking to other attendees about what we do and provide a glimpse of hope. Some didn't even know it was possible. Others asked a lot of questions about getting started. Some of our friends from ukrudt.net were there as well (it was such a pleasure seeing them in person!), and we ended up doing an improvised meeting together on the last day, inviting everyone to come ask questions, share ideas and exchange contact details for future collaboration.
I came home exhausted, but full of new ideas and inspiration. And almost felt like I had been to a festival, with all the good people I met along the way.
Do I even want to work with AI?
In his blog post Do I even want to work with AI?, Michael J. Nicholson asks:
Where do those of us who enjoy the coding part of development go from here?
Do we look for another job? Do we resign ourselves to being "prompt engineers" or "AI agent managers" or somesuch? Do we continue working with something that doesn't really give us job satisfacion?
Or is there a path forward to a role that provides the same levels of satisfaction that coding once did? Because I don't think we have long to find that niche, assuming it exists.
I am thinking about the same these days. The answer may be to somehow join forces and open slop free shops with like-minded people. I don't know if there's a market for that, though, as it seems all decision makers drank the Kool-Aid.
Tag toget
Jeg har i længere tid haft lyst til at nedskrive mine råd til at rejse med toget ud i Europa. Det er noget jeg har gjort i en del år efterhånden. Og med tiden gør man sig nogle erfaringer. På godt og ondt.
Så her følger nogle råd og betragtninger:
- Planlæg med ca. 1 time til skift mellem tog
- Fordel lange ture over flere dage
- Rejsetiden er en del oplevelsen
- Overvej et Interrail Pass
- Overvej at rejse på 1. klasse
- Hold øje med din tur i dagene op til
- I tilfælde af forsinkelser og aflysninger
- Planlægning af turen og køb af billetter
- Om nattog
Planlæg med ca. 1 time til skift mellem tog
De fleste ruteplanlæggere lader dig angive hvor lange skift du ønsker. Sæt den til 45 minutter og gå efter noget så tæt på 1 time som muligt. Så er du dækket ind mod de fleste forsinkelser. I bedste fald har du god tid til i ro og mag at strække benene lidt, tjekke banegården ud, orientere dig om hvilket spor dit næste tog kører fra og evt. købe dig en snack til turen.
Fordel lange ture over flere dage
Selvom det er skønt at køre med tog, og selvom du teoretisk set kan nå fra A til B på 20 timer, så er det ikke nødvendigvis særligt sjovt:
- Man kan trods alt få sit togbehov for en enkelt dag mættet.
- Hvis dit første tog er forsinket så meget at du ikke når det næste, så bliver de planlagte 20 timer nemt til mere end 24 timers rædsel af uvished om hvornår og hvordan du når frem til din destination.
Bræk i stedet turen over i flere dage. Find nogle byer undervejs på ruten at tage en overnatning i. Måske nogle byer du kender og holder af. Måske nogle byer du gerne har villet se, men hvornår får man lige planlagt en hel ferie dertil? Det behøver ikke være samme byer ud og hjem. Tag afsted så tidligt om morgenerne som dit sovehjerte tillader det og sørg for ikke at ankomme til dine mellemstopsbyer meget senere end kl. 18. Så har du tid til at gå på opdagelse i byen og finde et fornuftigt sted at spise aftensmad. Små eventyr på vej til og fra det store eventyr.
En undtagelse til dette råd er hvis et sovetog kan blive en del af turen. Men selv da, vil jeg ikke anbefale at planlægge alt for lange ture, da den buffer der er i et længere ophold i en by undervejs kan være guld værd ved forsinkelser.
Rejsetiden er en del oplevelsen
Hvis det tager en hel dag (eller flere) at komme fra A til B, er det ikke spildtid. Togturen er en del af oplevelsen. I modsætning til når man flyver – hvor de fleste nok bare gerne vil have det overstået fordi lufthavne er hæslige, forklædte indkøbscentre, benpladsen er trang i flyveren og alting er en lang række af forsøg på mersalg – er tiden i toget kvalitetstid uanset, om det bliver til dig-selv-tid eller arbejde: Du kan læse en bog, slappe af med musik eller podcast, løse kryds og tværs, spille et spil med din(e) rejsemakker(e) og besøge spisevognen (et højdepunkt for mig). Du kan endda arbejde, hvis du er typen der arbejder ved en computer. Toget er mit absolut favoritkontor. Alt sammen mens skiftende byer og landskaber drøner forbi udenfor vinduerne.
Overvej et Interrail Pass
Nogle gange er det billigere at købe et Interrail Pass og pladsbilletter til de tog man skal med, end at købe billetter til de enkelte tog. Tjek priserne ud på forhånd.
En del tog kræver at man har pladsbillet hvis man rejser med Interrail. Og uanset hvad vil jeg altid anbefale at man har en pladsbillet på de lange distancer.
Der plejer at være kampagner med tilbud på Interrail et par gange om året, hvor man kan spare 15-25%. Hold øje med dem. Ofte er de gyldige i et års tid, så man kan sagtens købe Interrail Pass uden at vide præcis hvilken tur de skal bruges til i det kommende år.
Overvej at rejse på 1. klasse
Der er mindre proppet, man sidder lidt bedre, og nogle gange følger der fx kaffe og snacks med (i varierende grad af spændendehed).
Om ikke andet, så tjek lige priserne på 1. klasse. Af og til kan man være heldig at et tog er billigere på 1. end 2. klasse.
Et Interrail Pass til 1. klasse koster ca. 25% mere. Jeg synes det er pengene værd. Især hvis man får købt det når de kører deres tilbudskampagner.
Hold øje med din tur i dagene op til
De fleste større togselskaber har apps der kan give dig notifikationer om forsinkelser, ændringer, omlægninger og aflysninger. Læg dine ture ind i disse apps og husk at slå notifikationer til for turene.
Men selv med notifikationer slået til, er det en god ide aktivt at tjekke op på dine ture i dagene op til du skal rejse. Det giver dig mulighed for at reagere og tilrette dine rejseplaner før det kører af sporet.
Jeg lærte det på den hårde måde, da vi dukkede op en aften i Karlsruhe og kunne konstatere at vores nattog, pga. sporarbejde, slet ikke kørte forbi Karlsruhe den aften. Vi kunne sagtens have nået at komme på toget i Heidelberg (hvor det viste sig at være omlagt til) i god ro og orden, hvis jeg havde husket at tjekke status på turen i dagene op til. I stedet blev det den mest rædsomme aften og nat hvor vi jagtede et nattog der måske/måske ikke var aflyst, men i hvert fald ikke kørte fra den station vi befandt os på.
I tilfælde af forsinkelser og aflysninger
Misser du det næste tog pga. forsinkelser, er du som udgangspunkt nogenlunde fornuftigt stillet. Oftest får du lov til at tage den næste mulige forbindelse der bringer dig i den rigtige retning. Togpersonalet er som regel flinke og forstående, selv hvis du er hoppet på et andet tog uden at spørge dem først. Men det kan stadig være en god ide at snakke med dem mens det tog du gerne vil med i stedet holder ved perronen.
Hvis du rejser på et Interrail Pass har du som udgangspunkt lov at tage med alle tog. Men nogle kræver at du også har en pladsbillet. Hvis der ellers er plads på det tog du tager i stedet, får du muligvis lov at tage med uden at købe en ny pladsbillet, hvis du kan vise dem pladsbilletten til det tog du ikke nåede at komme med videre.
Hvis du sidder i et forsinket tog og kan se at det begynder at blive svært at nå dit næste tog, kan du overveje at købe pladsbilletter til den næste alternative forbindelse i god tid. Nogle ting at tage med i dine overvejelser:
- Hvor mange/få ledige pladser er der på det næste tog du skal med i stedet? Det kan man ofte se i togselskabets app.
- Hvor mange i det forsinkede tog du sidder i tror du også skulle have været med det samme tog videre og er i samme situation som dig? Altså hvor mange uventede passagerer kommer med over i det næste tog?
- Selvom det er en ekstra udgift, er det så det værd at have ro i maven – allerede nu, i god tid – om at du har sikret dig en plads på det næste tog?
Vi var engang med et EuroCity-tog fra Slovenien der skulle have taget os et godt stykke nordpå. Men det var så forsinket at det blev aflyst allerede da vi var kommet nord for grænsen, i Villach. Der stod så alle passagererne fra et propfyldt tog i højsæsonen og ville med den samme alternative forbindelse nordpå – et tog der allerede i forvejen var udsolgt. Da vi rejste på Interrail Pass, valgte vi i stedet at tage en omvej via Wien, for at komme med et andet tog videre end det udsolgte tog som alle andre ville med. Det viste sig at være en enormt flot tur op over og langs med alperne.
Husk for øvrigt at du er berettiget til kompensation ved større forsinkelser. Hvis du har købt hele din tur det samme sted, skal du henvende dig hos dem. Hvis du selv har stykket din tur sammen, skal du have fat i den operatør der kørte det forsinkede tog.
Planlægning af turen og køb af billetter
Selvom det heldigvis bliver nemmere og nemmere, kan det stadig godt være lidt af et arbejde at finde de rigtige forbindelser og købe billetter til dem. Til mine ture har jeg indtil videre kunnet klare mig med rejsesøgemaskinerne hos DSB, Deutsche Bahn (Tyskland) og ÖBB (Østrig). De dækker alle 3 også udenfor deres egne lande.
En notesblok eller et regneark ved siden af, kan være en god hjælp til at holde overblikket over de forskellige muligheder. Især hvis det også involverer hvilke byer man potentielt kan overnatte i undervejs.
Hvis man rejser på Interrail Pass vil jeg anbefale altid at købe pladsbilletter til de længere stræk. Også selvom det ikke er påkrævet. Men det er selvfølgelig en temperamentssag.
Ift. billetkøb kan det ofte være besværligt eller umuligt at købe det hele samlet, ét sted, online. Derfra er der groft sagt 2 måder gribe det an på:
1) At købe det hele selv hos de enkelte operatører. Det er ret ligetil og kan gøres på deres hjemmesider eller i deres apps. Gør man det i deres apps, er der den sidegevinst at turene så allerede ligger derinde, klar til at give notifikationer og orientere om evt. forsinkelser, uden at man skal gennem den ekstra arbejdsgang at lægge dem ind selv.
2) Når du har styr på præcist hvilke tog du vil med, så køb det hele hos DSB. Enten ved at besøge et billetsalg, hvis du bor i nærheden af en station hvor de har sådan et. Alternativt ved at ringe til deres udlandssalg. Det kan virke gammeldags at skulle bestille den slags over telefonen, men der sidder dygtige, venlige mennesker inde hos dem der meget gerne vil hjælpe. Og det går relativt hurtigt hvis du i forvejen ved hvilke tog du skal med. De kan selvfølgelig også hjælpe med at planlægge turen, hvis du hellere vil det. En fordel ved at købe det hele samlet ét sted, er at du efterfølgende kun skal henvende dig hos dem, hvis du vil have refunderet noget pga. forsinkelser eller aflysninger.
Skal du købe billetter til mere end 5 personer, ryger I ind under definitionen "grupperejse". Det betyder sandsynligvis at I kan spare nogle penge. Men det betyder også at I ikke kan købe billetterne online. Der skal I have fat i DSB.
Om nattog
Ideen er tiltalende: Man bliver transporteret mod sin destination mens man ligger trygt og sover. Det er dyrere end dagstog, men til gengæld kan man potentielt spare en overnatning på hotel undervejs.
I praksis er en nat i en 6-mandskupé i en sovevogn langt fra luksuriøst. Det er den type af togmateriel der er blevet forsømt mest de seneste mange årtier. Ofte er det som at træde ind i en tidslomme, når man indfinder sig i sin sovekupé. Det kræver et særligt godt sovehjerte at få ordentlig søvn i løbet af natten i sådan en vogn. Hvis klimaanlægget overhovedet stadig er der, kæmper det med at holde både temperaturen og de spændende dufte fra dig selv og de andre i kupéen i skak. Køjerne er for korte (i hvert fald til mig på 189 cm). Og der er helt sikkert en af de andre der snorker.
Det er ikke fordi jeg som sådan vil fraråde det, men man skal vide hvad man går ind til og se det som en oplevelse i sig selv.
Jeg har endnu til gode at prøve nogle af de mere luksuriøse enkelt- og tomandskupéer. Jeg vil tro at de også lider under samme nedslidning og korte køjer.
Der sker heldigvis også langsomt forbedringer på området. Nye sovevogne er på vej flere steder, med – efter sigende – øget komfort. Jeg glæder mig til at prøve dem! Så hvis du overvejer at lade nattog være en del af din tur, så tjek evt. på forhånd hvilket materiel der kører på ruten.
Selv hvis du inkluderer nattog som en del af turen, vil jeg stadig anbefale ikke at planlægge for lange sammenhængende ture uden at tilbringe en aften/nat (eller dag) i en by undervejs. Både af hensyn til togmæthed og det at lægge større buffere ind til at indhente potentielle forsinkelser.
Og hvis du vælger nattoget til, vil jeg anbefale at du enten starter turen i et nattog eller lægger en ekstra lang skiftetid ind mellem det foregående tog og dit nattog. Nattoget er det mest nederen tog at misse pga. forsinkelser, da det er din nattesøvn du potentielt bliver frarøvet.
Strategies Against Algorithms
The new album from Schall und Stille, Strategies Against Algorithms, is not available. You can't stream it. You can't buy it. You can't get it for free if you sign up. Stephan, the person behind the artist name, has decided that he will only share the album – offline – with others who give him something creative in return.
I absolutely love the activistic work of art around the work of art going on here.
Read more on The Schall und Stille website.
The Festival Industrial Complex
The Portuguese festival, Waking Life, wrote an assay about what they call "The Festival Industrial Complex". It is full of great, inspirational and thought provoking points, making me reconsider how and when to participate in festivals and concerts.
I'm bringing a few quotes here, but it's all very good.
The betrayal of the values of the underground is both crude and sophisticated, a symbiosis of blatant brandolonisation and a sinister financial architecture. The landscape is no longer populated by independent promoters but by a Russian doll of corporate ownership: from your ticket, to the festival, to Superstruct, to private equity firms like KKR, designed to obscure origins. The capital funding your “carefree” weekend is often invested in the very industries that perpetuate the crises that festival culture ostensibly opposes.
(...)
This necessitates a radical redefinition of artistic “quality”, divorcing it from the slick, commodifiable sheen of the Industrial Complex and re-anchoring it in the depth of participatory, transformative experience. The question shifts from ‘How impressive is the spectacle?’ to ‘How profound is the participation?’
(...)
The trajectory of counterculture usually follows a predictable arc from insurrection to brand: a grim procession where every authentic gesture is inevitably processed into a product. The contemporary festival landscape is a graveyard of these sold-out revolutions, a corporate simulacrum where the original rave’s radical potential has been systematically financialized into a ghost of itself.
(...)
The Festival Industrial Complex is the enemy of music’s historical mission. It depoliticizes where music radicalizes. To reclaim the rave is to recognize that the dancefloor was always a rehearsal for the revolution. There is no neutral vibe; there is only solidarity or sliding further into complicity.
Via @rasmusfleischer